Per Emborg

Per profil

  • født i 1958
  • selvstændig låsesmed og skomager
  • gift med Susanne
  • far til Dan
  • bosiddende i Skanderborg
  • dragracekører siden år 2002

Jeg kørte motorcykel i mine unge dage, men holdt en pause på ca. 20 år - kone, barn, hus, forretning .... ja, i kender jo historien. I år 2000 købte jeg så en motorcykel. Det var en Yamaha Dragstar. Denne blev dog snart udskiftet med en Honda X11 - en nøgenmodel af Honda Blackbird. 

Efter et uheld på Honda X11'eren, der resulterede i, at motorcyklen lavede et highside-stunt, blev den beskadigede motorcykel bygget op som "racercykel".

Og det var på denne motorcykel, Jeg første gang prøvede dragrace  i år 2002 ved Mosten Raceday. Det var ikke den optimale motorcykel at køre dragrace på, men det vakte jo da min interesse for sporten. 

I år 2003 meldte jeg mig så ind i Dragbike Club Denmark, hvor jeg tog kørerlicens. Jeg startede i Street Bike klassen, som var en klasse for almindelige gademotorcykler. 

I år 2005 rykkede jeg op i Super Gas Bike klassen, da jeg nu havde fået bygget en turbo på min Honda X11. Den kørte jeg på nogle år, indtil jeg i år 2007 købte en Suzuki 1000 GSXR med turbud. Jeg har siden modificeret lidt på denne og kører stadig på den. 

Jeg rykkede op i Super Competition Bike klassen og har vundet Danmarksmesterskabet i denne klasse i år 2010 og 2011. 

Jeg har købt en Suzuki Hayabusa med kompressor, som nu er under ombygning, og jeg forventer, at jeg skal køre på denne motorcykel i år 2012. 

Kontakt - kvikteam@turbopost.dk - Facebook

Pokalvindere 2011

Per nr. 1 i Super Competition Bike. 

Dan nr. 2 i Super Gas Bike.

Susanne - den stolte team-chef.